top of page

Susanne Ørum LIVE med band og stort soulkor, SHIVA,
28. januar 2024 på H15 i København.

susanneorum-big-27.jpg
susanneorum-big-29.jpg
susanneorum-big-37.jpg

Kom og få en festlig aften med mig og mit megasvedige band og mit soul og RnB album, Get Real, den 17 maj kl. 20 på H15 Scene.
 

Sangene fra albummet har hver især en historie om mit liv, både i og uden for musikkens verden, og sangen Be Mine 254 W er en hyldest til Ashford & Simpsons’ Sugar Bar på Manhattan i New York, hvor jeg har optrådt mange gange.
Musikvideoen, som er produceret til sangen, er blandt andet optaget på Sugar Bar med Valerie Simpson på kor.
Jeg har altid været meget inspireret af Motown, soul og R&B, og Nick Ashford & Valerie Simpson har skrevet nogle af de fedeste sange, som f. eks Ain’t No Mountain High Enough, I’m Every Woman og Stuff Like That.

 

Susanne Ørum: Voc
Nikolaj Bloch: Guitar
Mogens Palsbøll: Bas
Marcus Ørum Palsbøll: Keys
Kasper "Klemme" Ebdrup Jackson: Trommer

Entré: 80 kr*
*hvis du køber billet på forhånd - ellers koster det 120 kr i døren

Vinyl: 200 kr.
CD: 150 kr.

 


 

"Med Get Real kan det konstateres at Susanne Ørum har vendt nedture og omveje, til optur og udveje.
Minutterne er optalt. Nedtællingen er forbi. Stemmen er for alvor tilbage og viser nu vejen frem. Respekt!
Albummet udsendes via eget selskab, Vocal Corner, digitalt og i fysisk format på CD og LP."
- Side 33

Releasekoncert, 3. marts 2023 

Susanne Ørum med live band & 8-mands soulkor.
 

Nordsø Records, Nordsøvej 8, 2150 Nordhavn.

Dørene og baren åbner kl. 19.

Koncert begynder kl. 20.30.
 

Entré: 50 kr.

Vinyl: 200 kr.

CD: 150 kr.

GET_REAL_3000x3000px_itunes.jpg

GET REAL - album ude 31. marts 2023

En evig balance mellem at være til stede i den virkelig verden (selv når den er kold og hjerteløs) og at blive lullet ind i
en dagdrøm, hvor alt kan være smukt og nærmest befriende. 

Havnet i en blindgyde COVER.jpg

HAVNET I EN BLINDGYDE - single ude 8. april 2022

Nytårsaftensdag 2021 sang jeg to af smne egne sange i Go' Morgen DK.
Først nytårssinglen "Godt nyt" i selskab med de tre feat. artister Tomas Thordarson, Christina Mai og Ruoya Fanny.
Dernæst singlen "Havnet i en blindgyde" som duet sammen med Tomas Thordarson.

Begge sange akkompagneret af Anders Rose (keys) og Jesper Nørløb (perc).


HAVNET I EN BLINDGYDE er blevet spillet over 100 gange i dansk radio på P5 OG er stadig i rotation.
 

Det hele begyndte i en baggård på Vesterbro.

En lille to-etagers kontorbygning, der havde tilhørt en gammel kobberfabrik var stedet, vi øvede med bandet i mange år.

Vi lyttede til hinandens musik og blev indkapslet i en verden af Motown, soul og R&B.

Jeg boede også på Kobberfabrikken, som var baghuset, og indimellem holdt vi fester, hvor vi slæbte al gearet op og havde jam i stuen med hele bandet.

 

Tomas og jeg har altid grint sammen. Meget.
Jeg ser ellers mig selv som (og sætter egentlig en ære i at være) en ret seriøs person på udkig - og “indkig” - efter at dyrke flere og flere lag i mig selv, men når jeg er sammen med Tomas, så kan jeg ikke holde op med at grine.

 

Vi ville skrive en sang sammen om et kærlighedsforhold, der skal afsluttes, men man kan alligevel ikke kan give slip. Så man prøver igen - på andre måder - og ender med at være frustreret over at ville det men ikke kunne få det til at fungere.
“Frem og tilbage - hold mig, slip mig nu”. 

Det vemodige i at skulle stoppe det, fordi man er havnet i en blindgyde.

 

I studiet skal vi indsynge, og midt i mavepinen og sorgen får jeg kigget på Tomas, og på nøjagtig samme tid bryder vi begge ud i grineflip.

Det er grin, som forløser og fortæller mig, at det nok skal gå altsammen. 

 

Havnet i en blindgyde er en soulful, Motown duet, som gerne skulle få dig til at rokke i stolen, gøre dig glad og med en energi, der måske ligefrem kan få dig på dansegulvet.
 

Artister & komponister: Tomas Thordarson & Susanne Ørum

Produceret og mixet af Daniel Fridell, som også spiller trommer, bas, guitar, keyboards. Mastereret af Tor Bach Kristensen

Art work af Simon Dres

Godt_Nyt_cover_valgt.jpg

Godt nyt- single ude 28. december 2021

Nytårsaftensdag 2021, sang vi noget så sjældent som en ny dansk nytårssang, nemlig vores splinternye single, GODT NYT, live på Go’ Morgen DK.

Susanne Ørum, Tomas Thordarson, Christina Mai og Ruoya Fanny.

Det er tilbagelænet, det er good vibes, det er salve for sjæl og ører, og det er budskabet om at finde lykken, kærligheden og troen på, at alt er muligt.

Godt nyt har vi alle brug for i øjeblikket, og denne positive popsang bringer håb om en lysere fremtid.

 

 

Susanne Ørum Vidunderlig timing cover.jpg

VIDUNDERLIG TIMING - single ude 27. august 2021

Lyt her:

https://orcd.co/vidunderligtiming

En sommerdag kom jeg cyklende på Valby Langgade med min egen sang “Vidunderlig timing” i ørerne.

Jeg havde netop indspillet sangen i studiet, og da jeg på min cykeltur kom til linjen, hvor jeg synger “Vi troede på det helt fra starten, men kæden hoppede af i farten”, fik jeg et kæmpe chok, for min kæde på cyklen hoppede faktisk af, og jeg røg ud på kørebanen…

WOW!

“Careful what you wish for” som Jonatha Brooke sang, og jeg sang kor for hende, da hun var i Danmark og lave en TV-optræden.

Jeg har oplevet det før - at kunne få noget til at ske ved at ønske det og sige det højt!

Men det har også haft konsekvenser, som f. eks da jeg på et tidspunkt “besluttede mig for” at få økonomisk overflod, og jeg så kort tid fik masser af penge men mistede mit ægteskab OG min stemme…

Uden at det havde noget med hinanden at gøre egentlig - men det føltes alligevel sådan.

Jeg kunne hverken synge eller sågar tale i 6 måneder og havde lige fået mit livs rolle i en Disneyfilm, to singler udgivet i UK (de blev spillet på BBC-1xtra) og en tour i Afrika var i støbeskeen.

Så bedst som man tror, man har livet i sin hule hånd og styrer med tingene i ren

Pinocchio-stil, må man indimellem overgive sig og lade tingene ske, som de sker.

Det gør næsten helt ondt, når man et kort sekund føler sig lykkelig, helt let & uendeligt fri.

Næste sekund er rusen væk og tilbage står man med den barske virkelighed, et forvirret hjerte og på alle mulige måder er man havnet i en blindgyde.

Jeg var.

Vidunderlig timing er en hyldest til skæbnen - at det altsammen er del af en magisk plan.

file-922-356117-5262.gif
KODA_RGB_SMALL.png
dpa_logo_grey_2014-1.jpg
dmflogo_roed.jpg
bottom of page